Et af de større røverier i de senere år er opklaret - i hvert fald delvist. En 20-årig mand har tilstået, at han var med til at true sig til mere end otte millioner kroner fra en pengetransport i Glostrup.
En dommer har fastsat straffen til Hasan Okutan til fængsel i fire år og seks måneder, og heri indgår seks måneder fra en tidligere dom.
Om aftenen den 31. marts kom to biler kørende mod en pengetransport fra Dansk Værdihåndtering ved Vallensbæk Torvevej og tvang den til standse.
Chaufføren blev truet med pistol og blev beordret ned at ligge på asfalten.
Da røverne halede pengetasker over i en af deres biler, forsøgte de at give den som engelsktalende, men det var ikke så overbevisende.
En sikkerhedsbrist gjorde, at der ikke var farvepatroner i taskerne, og derfor slap overfaldsmændene væk med rene sedler - som aldrig er fundet.
Dommen er afsagt på baggrund af den tilståelse, som Hasan Okutan er kommet med under et lukket retsmøde. Ud over selve røveriet er han også dømt for at stjæle en Ford Escort og bagefter stikke den i brand.
Flere medvirkede til røveriet, men der er på nuværende tidspunkt ikke rejst tiltale mod andre, oplyser Københavns Vestegns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker