Ung spiritusbilist fik vendt bil på hovedet

Arkivfoto. Foto: Michael Torfing.

19-årig er nu anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 19-årig mand slap mirakuløst fra et uheld, da han lørdag aften kørte galt i Tingsted. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Den unge bilist mistede herredømmet over bilen og kørte ind i en hæk, hvor der var metalstolper i midten.

Bilen ramte stolperne, hvilke betød, at bilen blev kastet ud over vejen og vendt på hovedet. Utroligt nok, kom den 19-årige ikke noget til.

Da politiet ankom, blev han bedt om at puste i et alkometer, og da hans promille var mere end det tilladte, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.