Ung tyv med hang til gamle danske film

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var hverken kontanter eller madvarer, en 31-årig mand fra Maribo gik efter, da han mandag gjorde sig til butikstyv.

Den 31-årige valgte i stedet at stjæle en dvd-samling i Super Brugsen i Maribo, og det med de fire gamle familiefilm fra 1960’erne “Støv på hjernen”, “Det støver stadig”, “Støv for alle pengene” samt “Passer Passer piger”.

Boksen med filmene koster 179,85, men bøden, som den filmglade tyv kan se frem til, er noget større, oplyser politiet.