Politiet gør nu et nyt forsøg på at få ram på de 170 aktivister, der blev anholdt ved en demonstration mod rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Det skriver politiken.dk.
Anholdelserne ligger helt tilbage i 16. december 2006, og politiet havde for længst droppet sager mod aktivisterne.
Fire af aktivisternes sager kørte som prøvesager, de blev dømt for at deltage i optøjer og for ikke at forlade stedet, da politiet gav dem ordre til det. Men politiet havde ikke held til at få dem dømt for medvirken til det vold og hærværk, der blev begået under demonstrationen. Det kostede 40 dages fængsel for de fire.
Men nu bliver alle sagerne optaget. Det bekræfter statsadvokat Lise-Lotte Nilas overfor politiken.dk.
- Vi har skønnet anderledes end politiet omkring prøvesagerne. Vores opfattelse er, at betingelserne for tiltalefrafald ikke er opfyldt, siger Lise-Lotte Nilas.
Københavns Politi valgte at droppe sagerne, fordi der nu var gået så lang tid, at man kunne regne med at få betingede domme til de mistænkte. Samtidig ville det være en voldsom mundfuld at skulle forkynde sagerne mod så mange mennesker, der kommer fra 10 forskellige lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde