Foto: Magnus Møller, arkivfoto.Magnus Møller. Modelfoto.
De seneste syv år er antallet af voldshændelser næsten halveret, viser rapport fra Det Kriminalpræventive Råd.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Markant færre rammes af vold i hjemmet, på gaden og i nattelivet. De seneste syv år er volden i Danmark reduceret med 45 procent.
Det konkluderer en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd ifølge Politiken.
Udviklingen glæder formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Linda Nielsen.
- Tallene går jo bare ned og ned, og det er rigtig godt. Det er en god tendens, som både har varet længe, og som ser ud til at fortsætte, siger hun til Politiken.
Rapporten bygger på antallet af registrerede voldsskader, der er blevet behandlet på landets skadestuer, og de viser et støt fald siden 2007, da antallet af skader toppede efter mange års stigning.
Annonce
Traditionelt er især unge mænd under 25 år overrepræsenteret i voldsstatistikkerne, og sådan er det fortsat. Men alligevel er det her, at det største fald viser sig i forhold til andre aldersgrupper.
Registrerede voldstilfælde er styrtdykket blandt personer under 25 år og er dermed den primære årsag til det store fald i det samlede billede.
Ifølge Linda Nielsen er der tale om en generel udvikling.
- En del af faldet skyldes helt klart en trend blandt de unge. Det er simpelthen ikke smart at være voldelig. Samtidig er der en tendens til, at de unge drikker mindre og går mere op i deres uddannelse, siger hun.
Rapporten viser også, at færre udsættes for vold i nattelivet.
Selvom godt halvdelen af alle voldstilfældene stadig sker i weekenden - og mest i nattetimerne - viser målinger, at forekomsten af vold er faldet med 45 procent i gennemsnit på alle dage i timerne mellem midnat og klokken 04 siden 2008.
Samtidig viser rapporten, at den største nedgang sker i netop weekenden, der langsomt nærmer sig de lavere antal voldsepisoder i hverdagene, skriver Politiken.
Unge dropper vold og slagsmål i nattelivet Foto: POLFOTO/Jacob EhrbahnPOLFOTO/Jacob Ehrbahn
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde