Unge finder livløs 15-årig på stisystem ved Åkirkeby
Politiet har undersøgt området, hvor den 15-årige blev fundet livløs, og intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/Arkiv
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ung mand, der tirsdag aften blev fundet livløs i Åkirkeby på Bornholm, er fortsat i kritisk tilstand.
En 15-årig ung mand blev tirsdag aften fundet livløs på et stisystem ved Haregade i Åkirkeby på Bornholm.
Den unge mand havde hverken mobiltelefon eller papirer på sig. Bornholms Politi valgte derfor i første omgang at efterlyse eventuelle pårørende.
Den 15-årige er nu identificeret, og de pårørende er blevet underrettet.
- Det var drengens far, der ringede til politiet og fortalte, at han savnede sin søn, siger vagtchef Jørn Grejs.
Klokken 19:50 slog en gruppe unge alarm. De havde fundet den livløse unge mand, og der blev ydet førstehjælp på stedet.
- Han er nu overflyttet til hjerteafdelingen på Rigshospitalet, hvor hans tilstand desværre er meget kritisk, siger vagtchefen.
Politiet er usikre på, hvor længe den unge mand har ligget på stisystemet, før han blev fundet.
Der er dog intet, der tyder på, at han har været udsat for en forbrydelse.
- Vi har undersøgt området meget grundigt med hunde, og der er intet mistænkeligt at se.
- Vi arbejder ud fra den teori, at han kan have fået et ildebefindende, da han var ude at løbe, eller at der måske er tale om sygdom, siger Jørn Grejs.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker