Unge fra Loyal to Familia fængslet for våben og stoffer
To unge på 18 og 21 år fra bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF), der blandt andet har medlemmer fra bandemiljøet omkring Blågårds Plads, er fredag i Københavns Dommervagt blevet varetægtsfængslet.
Begge er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og for besiddelse af 80 gram heroin.
Ved torsdagens store politiaktion rettet mod storkøbenhavnske bander og rockere blev de to unge anholdt og sigtet for i fællesskab at opbevare våben i et kælderrun på Kapelvej på Nørrebro i København.
Våbnene - en skarpladt pistol og en skarpladt revolver - blev fundet i kælderrummet den 3. januar. Her fandt politiet også op imod 80 gram heroin, som de to er mistænkt for at have modtaget med henblik på at sælge det videre.
Begge nægtede sig skyldig, men dommeren fandt politiets mistanke mod de to unge så godt begrundet, at de blev varetægtsfængslet i hver 17 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde