Unge i havsnød i sejlbåd
Arkivfoto Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
To unge mænd gik på grund med motorstop i båd og måtte reddes i land ved hjælp af Falcks redningsbåd.
De to unge mænd på 22 og 23 år havde for nyligt købt en gammel båd og ville onsdag sejle båden fra Kragenæs til Onsevig.
De begyndte turen klokken 14, men det viste sig, at de havde overvurderet kraften på deres firehestes bådmotor og undervurderet kraften på modvinden. Da de klokken 20.26 gled på grund ud for Urne Havn, var de ikke engang nået halvvejs til Onsevig.
De ringede 112, og Søværnet alarmerede Falck, der satte redningsbåden i vandet i Kragenæs, mens indsatsleder Martin Mikkelsen kørte til Urne Havn. Det frivillige beredskab i Maribo rykkede også ud med en båd, men den blev der ikke brug for.
Redningsbåden kom i vandet i Kragenæs klokken 21.00 og mindre end en halv time senere kunne man melde om kontakt til de to nødstedte.
Fra Urne Havn kunne indsatslederen se båden, da mandskabet lyste med mobiltelefoner på den. Den lå ikke længere ude, end at man kunne svømme ind, hvis der havde været bedre vejr. Men der var meget koldt og grødis i havnen, så de to unge mænd blev bjærget i land på redningsbåden.
Da mandskabet efterfølgende ville sikre, at båden var ordentligt forankret, lykkedes det at trække båden fri og bringe den i sikkerhed i Urne Havn.
- Jeg synes nok, det var lidt risikabelt at sejle ud i det vejr med så lille en motor til så gammel en sejlbåd uden redningsvest og anker, sagde indsatsleder Martin Mikkelsen, efter søredningen var vel overstået.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde