Unge i slagsmål

Blev smidt ud og kom straks i ballade

Offentliggjort Sidst opdateret

En dørmand blev så træt af et par gæster, der besøgte det sted han arbejder på Brovejen i Nykøbing F., at han klokken 3 lørdag morgen bad dem om at gå hjem. Det lykkedes uden problemer, men knapt var de unge mænd kommet uden for døren, før de endte i en større slagsmål. Politiet blev tilkaldt, men da betjentene dukkede op, var der ingen, der havde lyst til at sige noget om urolighederne. Det stod dog klart, at de unge mænd var kommet i karambolage med andre unge, og under slagsmålet selv havde modtaget nogle slag i ansigtet.