To unge bandemedlemmer midt i 20'erne skal fem år i fængsel for at lave et våben- og narkolager i en elevatorskakt på Amager ved København.
Dermed stadfæster Østre Landsret fredag den dom, som de to mænd sidste sommer blev idømt i Københavns Byret.
I en anden sag fra Haraldsgade i København fik tre andre unge mænd for nylig straffe på otte og ni års fængsel for i en lejlighed at have opbygget et våbenlager, der skulle bruges i konflikten med rockerstøttegruppen AK81. De havde ikke noget narko, men i begge sager optræder en hjemmelavet bombeudløser.
I sagen fra Amager fandt politiet efter et tip i en elevatorskakt en maskinpistol, tre pistoler med magasiner og lyddæmpere, 483 gram formbart sprængstof, tre detonatorer samt en mobiltelefon, der var monteret med ledninger, så den kunne bruges som udløser.
Den ene af de to unge, Nagid El Boumassaoudi, har under sagen erkendt, at det var hans våben, der var pakket i plastikposer i skakten i naboejendommen til hans lejlighed.
I elevatorskakten lå også 336 gram heroin og 298 gram kokain samt et fotografi, hvor en gruppe unge mænd poserer med våbnene. En af mændene på billedet var den anden dømte, Navid Vafadarafshar.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned