Unge jages for røveri på Hovedbanegården
To unge asylansøgere blev forleden nat udsat for et groft røveri på Hovedbanegården i København, og nu beder politiet om hjælp, så der kan blive sat navn på gerningsmændene.
Det var på perronen til spor fem og seks, at fire unge gik løs på de to ofre klokken 23.50 torsdag 2. august.
- Den ene blev skubbet ned på skinnerne, og den anden blev sparket og nærmest trampet på, siger vagtleder Rune Nielsen på Station City.
Ofrene mistede en bærbar computer og nogle kontanter.
Københavns Politi har videooptagelser, som afslører gerningsmændene. Billederne er tirsdag blevet offentliggjort på politiets hjemmeside.
De fire røvere er formentlig i alderen fra 14 til 18 år og har sort hår.
En af dem var blandt andet iført en blå og hvid baseball-jakke og en rød t-shirt med portræt af en løve. Desuden havde han en blå kasket på hovedet.
Nu håber politiet, at borgere kan fortælle, hvem de fire unge er.
Ofrene blev behandlet på skadestuen og er blevet afhørt ganske kortvarigt om det angreb, de blev udsat for.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned