Unge kaster med sten og brandbomber i Vollsmose
Fyns Politi blev tirsdag aften mødt med stenkast og molotovcocktails i Vollsmose. Fire er anholdt.
Fyns Politi blev tirsdag aften mødt med stenkast og molotovcocktails i Vollsmose. Fire er anholdt.
En almindelig patruljekørsel i Odense-bydelen Vollsmose udviklede sig tirsdag aften dramatisk, da politiet blev overfaldet med stenkast og brandbomber - såkaldte molotovcocktails.
- Klokken 20.25 kører en patrulje gennem bydelen, da der på Bøgetorvet bliver kastet sten efter den, fortæller vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi til Ritzau.
- Da patruljen bakker ud, bliver der kastet en molotovcocktail, der lander et par meter fra bilen.
Betjentene i patruljevognen tilkalder forstærkning, og en større politistyrke bliver sendt til området, hvor op mod 50 personer er samlet.
- Så bliver vi igen mødt med stenkast, og der bliver kastet flere molotovcocktails, siger Hans Frederiksen.
Mens politiet er ved at samle styrkerne ved nærpolitistationen, dukker fire personer op i en bil og provokerer betjentene.
- Så bliver de anholdt. De bliver formentlig sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt igen, forklarer vagtchefen.
Kort før klokken 22 er der tilsyneladende faldet ro over gemytterne.
- Men vi bliver i området indtil videre. Det er ikke dem, der skal bestemme derude, slår Hans Frederiksen fast.
Han har i øvrigt ingen forklaring på, hvorfor det kom til et sammenstød i bydelen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet