Forbrydelse følges af straf, må nu også tre unge mænd fra Litauen forstå på den hårde måde. De tre blev tirsdag ved Retten i Esbjerg idømt straffe på et år og ni måneders fængsel for mandagens røveri mod guldsmeden på gågaden i Esbjerg.
Når straffen er afsonet, bliver de udvist af Danmark i 10 år, bestemte retten.
De tre trængte ind hos guldsmeden med en økse, som de brugte til at smadre montrerne med, og de truede personalet med en pistol, som senere viste sig at være en attrap.
Røverne stak af til fods, men med vidners gode hjælp kunne en politipatrulje anholde dem kort efter. De havde stadig udbyttet i form af ure og smykker på sig.
De tre mænd på 18, 19 og 24 år modtog dommen og blev straks efter sendt til afsoning.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker