Unge lømler hærger lokalt bibliotek
En række uroepisoder i og omkring Tilst Bibliotek ved Aarhus får nu kommunen til at lukke tilbuddet om ubemandet åbningstid. Det oplyser rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen (K) i en pressemeddelelse.
- Biblioteket skal være et trygt samlingspunkt i byen, og så længe disse vandaler forhindrer dette, må vi desværre begrænse åbningstiden, siger han og fortsætter:
- Det er helt uacceptabelt, at vores brugere, personale og bibliotek skal generes af en gruppe unge lømler, der igen og igen skaber utryghed og laver hærværk.
Aarhus Kommune har gennem en periode forsøgt at løse problemet med en række forebyggende initiativer. Blandt andet har man samarbejdet med politiet, SSP og Natteravnene.
Problemerne er dog ikke blevet løst, og derfor stopper kommunen den ubemandede åbningstid på biblioteket.
- Det er urimeligt, at de få endnu engang skal ødelægge det for de mange. Ubemandet åbningstid er et tilbud, som rigtig mange brugere er glade for, men det kan ikke fungere, når tilbuddet bliver misbrugt til hærværk og chikane, siger Marc Perera Christensen.
Aarhus Kommune vil nu opruste på bemandingen i den bemandede åbningstid, og samtidig vil Marc Perera Christensen tage kontakt til politiet for at få genskabt trygheden omkring biblioteket.
Efter sommerferien vil kommunen vurdere, om den ubemandede åbningstid eventuelt kan genindføres.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde