Københavns Politi løslader tre unge mænd, der blev anholdt i forbindelse med skyderiet mod en hashklub i Valby i København.
En salve på 13-14 skarpe skud blev tidligt tirsdag morgen affyret mod bygningen i Trekronergade 147 i Valby. Bygningen huser formentligt en hashklub.
Ingen blev dog ramt af skuddene.
De tre unge var på vej væk, da politiet ankom.
- De tilhører nok gruppen omkring klubben siger politiets centrale efterforskningsleder, Lars Feldt.
- Vi kan ikke bevise, at de har noget med skyderiet at gøre, selv om de tydeligvis ved mere, end de vil fortælle, siger han.
De anholdte, hvoraf den ene bar skudsikker vest, er ifølge politiet i forvejen kendt af ordensmagten.
Ifølge politiet opholdt der sig flere mennesker på stedet, da der blev skudt mod trappen til indgangen til klubben i en baggård. Men næsten alle var væk, da politipatruljer nåede frem.
Efter skyderiet har politiet fundet patronhylstre fra skuddene. Der er tale om to forskellige kalibre, hvilket tyder på, at skuddene blev affyret fra to våben. Våbnene er stadig ikke fundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde