Unge mænd i slagsmål i tog

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto.

Politiet skal nu se overvågningsvideoer igennem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fire unge mænd var torsdag aften kortvarigt tilbageholdt af politiet efter et slagsmål i et tog ved Grænge.

Klokken 17.52 meldte togføreren, at de fire var i slagsmål i toget fra Nakskov. Han valgte derfor at køre direkte til banegården i Nykøbing, hvor politifolk stod klar til at tage sig af dem.

De fire, hvoraf tre er 16-18 år, var dog ikke meget meddelsomme. Politiet ved dog, at en af de fire mistede en tand under bataljen.

- Men vi har en overvågningsvideo, så den må vi granske for at se, hvad der er sket, siger politikommissær Jan Larsen fra lokalpolitiet.