Unge mænd kørte narkopåvirket i bil og på knallert
Foto: Thomas Borberg, Polfoto
Thomas Borberg, Polfoto
Tre gange blev tre forskellige unge mænd standset med narko i blodet af politiet på Lolland.
I går (tirsdag red.) lykkedes det lokalpolitiet i løbet af dagen ikke bare at stoppe en, men hele tre forskellige unge mænd, der kørte i narkopåvirket tilstand.
Det startede klokken 13.45, hvor politiet standsede en 24-årig mand fra Nakskov på Tårsvej ved Nakskov.
Den 24-årige havde ikke noget kørekort, men til gengæld viste en alkometertest, at han kørte med en promille, der var højere end det tilladte.
Han virkede tillige også som om han var påvirket af stoffer. Derfor blev den 24-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel i påvirket tilstand og for kørsel uden førerret.
Senere samme dag forsøgte politiet omkring klokken 16 at standse en 24-årig mand fra Nakskov, der kom kørende på knallert på Tårsvej ved Branderslev for et rutinetjek.
Den 24-årige fortsatte dog ufortrødent sin kørsel. Det vil sige, indtil han mistede kontrollen over knallerten og kørte i et vandløb.
Det viste sig da også, at den 24-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Sidst på aften stoppede politiet den tredje mand . Det var 23-årig mand fra Sakskøbing, som de standsede klokken 22.28 på Orebyvej ved Sakskøbing.
Den 23-årige havde ikke noget kørekort og en narkometertest viste, at han var påvirket af kokain.
Han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden førerret, det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde