UNGE PÅ KNALLERT FIK FULD PLADE

Arkivfoto Rigspolitiet

Bødeblokken blev fyldt godt op, da politiet standsende knallert.

Offentliggjort Sidst opdateret

To unge mænd fra Nakskov gjorde alt for at påkalde sig politiets opmærksomhed, da de onsdag omkring  klokken 18 kom kørende mod syd ad Hovedgaden i Søllested. Ikke alene sad de to på én knallert, men ingen af dem havde styrthjelm på.

Det gav pladen fuld af sigtelser til de unge nakskovitter. Føreren af knallerten, en 23-årig mand, blev sigtet for ikke at bruge styrthjelm og for ikke at have medbragt sit kørekort. Hans passager, der ejede knallerten af mærket Peugeot Speedfight, fik sigtelser for ikke at bruge styrthjelm, for at sidde bagpå en knallert og for ikke at have tegnet forsikring på knallerten.