Knojern, knive og kastestjerner. Det er blot lidt af høsten på i alt 66 våben, som Skat sidste år fangede i kontrollen i Billund Lufthavn.
Indsatsen mod indsmuglingen af de ulovlige våben har resulteret i en del plettede straffeattester og bøder til især unge, der har overtrådt våbenloven.
- Vi ser desværre stadig, at flere unge mennesker på omkring 14-15 år, som rejser til Tyrkiet med deres forældre, får lov at købe knojern og springknive med hjem, siger afdelingsleder Carl F. Andersen, Skat Syddanmark.
De fleste våben er forsøgt indsmuglet fra charterdestinationer i Tyrkiet og Bulgarien, men også rejsende fra Afrika og Thailand er at finde i statistikken, hvor knive og dolke på over 12 cm rangerer højest.
- Ved toldkontrollen i lufthavnen oplever vi oven i købet, at forældrene bliver sure over, at deres søn ikke må tage våbnene med hjem til Danmark, siger Carl F. Andersen og fortsætter:
- Først når politiet bliver tilkaldt, går det op for mor og far, at der er tale om en overtrædelse af våbenlovgivningen, og så påvirker det hele familien.
I 2011 fortsætter Skat Syddanmark samarbejdet med Billund Politi, for at foretage intensiv kontrol med indførslen af ulovlige våben.
På den måde vil man mindske risikoen for, at de unge bruger våbnene til slagsmål og vold, når de har fået noget at drikke i byen.
Skatteminister Troels Lund Poulsen glæder sig over resultatet.
- Det viser jo tydeligt, at der fortsat er et stort behov for, at Skat er synlig ved grænserne. Så jeg er meget tilfreds med de ekstra penge, som vi har fået på Finansloven til at styrke grænsekontrol i 2011, siger skatteministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde