Unge stak af fra uheld

Foto: Anders Knudsen

En rød bil på stjålne plader kørte i aftes galt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En rød bil kørte i aftes galt på Hyldevænget, der ligger ved Elkenøre Strand.

Klokken 21 kørte bilen ind i en skraldespandsskjuler og en postkasse, der stod i en indkørsel på vejen. En beboer på vejen så, at der var flere unge i bilen, der derefter forsvandt.

Men lidt senere på aftenen opdagede den beboer, som det var gået ud over, at der holdt en rød bil på en p-plads på Enebærvej i nærheden. Bilen havde nogle skader, og der var ingen personer i nærheden af bilen.

Manden tog bilens nummer og ringede til politiet. Her oplyser man her til morgen, at nummerpladerne er stjålet.