Ungt skudoffer i København ligger på operationsbordet
En 23-årig mand blev mandag aften såret af skud i brystet i Husum i København. Det var mandagens tredje skudepisode i det storkøbenhavnske område.
Offeret befandt sig i det fri på vejen Gadelandet i den københavnske bydel, da der blev åbnet ild imod ham. Politiet fik meldingen om skyderiet kort før klokken 20.
- Han transporterede sig selv til Rigshospitalet, fortæller vagtchef Dannie Rise.
Først på natten til onsdag er offerets tilstand stabil, men han ligger fortsat på operationsbordet.
Politiet har i forbindelse med skyderiet anholdt fire bandemedlemmer i nærheden. Men Københavns Politis centrale efterforskningsleder Robert Jensen siger dog, at det er uklart, om de har noget med sagen at gøre.
Den 23-årige mand blev ramt af et enkelt skud i brystet. Om han er blevet skudt forfra eller bagfra er ikke umiddelbart klarlagt.
Tidligere mandag blev der om eftermiddagen affyret fire skud i Bagsværd mod en 17-årig, der netop havde forladt et pizzeria på Triumfvej. Projektilerne traf en parkeret bil og ruden ind til spisestedet, mens den 17-årige undgik at blive ramt.
Og først på aftenen blev der affyret mindst 10 skud mod to parkerede biler ved et klubhus, som tilhører rockerklubben Bandidos i Hvidovre.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde