Københavns Universitet melder hjerneforskeren Milena Penkowa til politiet for dokumentfalsk i forbindelse med en række rotteforsøg.
Det er Weekendavisen, der fredag kan afsløre, hvordan Milena Penkowa angiveligt har fabrikeret falske dokumenter for at overbevise universitet om, at forsøgene i forbindelse med sin disputats i 2003 var gennemført.
- Det ser ud som, vi er blevet bedraget, og at dokumenterne, som vi fik kopier af i 2003, er konstruerede til formålet. Vi har derfor besluttet at politianmelde Milena Penkowa for dokumentfalsk, siger rektor Ralf Hemmingsen til Weekendavisen.
Ifølge avisen har Milena Penkowa fremstillet falske papirer, som skulle forestille at være fra et amerikansk firma. Dokumenterne fungerede som bevis for, at hun at havde udført de påståede rotteforsøg.
Firmaets direktør John Christer fortæller dog til Weekendavisen, at han aldrig har hørt om Milena Penkowa. Hans firma har heller aldrig været repræsenteret i Spanien, hvor rotteforsøgene ellers ifølge Penkowa foregik.
Dokumentationen blev i sin tid sendt til universitet, efter at det udvalg, som skulle bedømme disputatsen, havde afvist den. Udvalget tvivlede på, at de op mod 1000 rotteforsøg overhovedet havde fundet sted.
Milena Penkowas tilsyneladende lemfældige forhold til sandheden kommer også til udtryk i en skrivelse til bedømmelsesudvalget. Her skrev hun i forbindelse med afleveringen af sit forsvar for disputatsen, at hendes mor og søster var blevet dræbt.
- Onsdag den 14. maj forulykkede min mor og min søster i Belgien i bil, hvorefter jeg har brugt meget tid på hospitalet og især begravelsen, skrev Milena Penkowa.
Ifølge Weekendavisen lever både mor og søster stadig. Moren stod endda på gæstelisten, da Penkowa i 2009 skulle have Eliteforsk-prisen overrakt af kronprinsesse Mary.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde