Uønsket hotelgæst sparkede ud efter politi

Arkivfoto

En kvinde, som forsøgte at checke ind på to lokale hoteller, endte i detentionen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag aften kort efter klokken 20.30 fik politiet en anmodning om at komme til Hotel Krukholm på Maribovej i Nakskov for at fjerne en kvinde, der var bortvist fra stedet, men ikke ville forsvinde.

Et par timer forinden havde politiet fået en tilsvarende henvendelse fra Hotel Harmonien i Nakskov, så man valgte at køre kvinden til detentionen i Næstved, da hun ikke ønskede at blive kørt til Saxenhøj.

Undervejs til Sydsjælland sparkede kvinden ud efter begge betjente og truede disse med at slå den ene ihjel. Hun sigtes for trusler mod offentlige ansatte i funktion. Der var tale om en 61-årig kvinde fra Slagelse, så hun blev da transporteret noget af vejen hjem.