Uopmærksom og påvirket mand kører i havnen med sin hund
En 41-årig mand og hans hund slap heldigt fra en tur i havnebassinet torsdag aften i Skælskør. Arkivfoto. Foto: Free/Colorbox.dk, arkivfoto
Colorbox.dk
En 41-årig mand er sigtet for spirituskørsel, efter at han kørte i havnen med sin hund i Skælskør.
En 41-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel, efter at han torsdag aften kørte i havnebassinet i Skælskør med sin hund.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Det er en mand, som kommer kørende med sin hund i Skælskør, og vejen slår pludseligt et skarpt sving ved havnen, siger Jesper Lovmand, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden endte ifølge vagtchefen i havnen, fordi hans opmærksomhed tilsyneladende ikke var rettet mod vejen.
- Han opdager ikke svinget, fordi han sidder og fumler med sin mobiltelefon, og så kører han direkte i havnebassinet, siger Jesper Lovmand.
Anmeldelsen om uheldet indløb klokken 21.31 torsdag aften, og da politiet nåede frem til havnen, stod manden allerede på havnekanten sammen med sin hund.
- Heldigvis skete der hverken noget med ham eller hunden, siger vagtchefen om manden, der slap heldigt fra ulykken.
Den 41-årige mand slap dog ikke for en sigtelse for spirituskørsel.
- Da patruljen retter henvendelse til manden, kan de se, at han er påvirket af spiritus, og der bliver taget en alkometertest, der viser et niveau over det tilladte, siger Jesper Lovmand.
Han oplyser, at beredskabet stadig er i færd med at hente den 41-årige mands bil op af havnen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde