En bilist, der var ved at tanke dieselolie på sin bil ved 123-tanken på Sundby Allé i Sundby L., lod sine egne tanker flyve, og glemte helt, hvad han var i færd med.
Da han havde sat pistolen til at tanke automatisk, gik han ind i Myssen Nærkøb for at hente en vaskebillet. Da han kom ud, satte han sig ind i bilen og begyndte at køre – og havde glemt alt om tankningen.
-Men da han havde kørt et par meter gav det et bump i bilen, da slangen røg af pistolen, som blev siddende i bilen, fortæller Anders Myssen, der er ”vicevært” for 123-tanken.
Nogle kunder begyndte at råbe efter Anders Myssen, der røg ud af sit kontoret og hurtigt fik trykket på nødstops-knappen, fik tilkaldt brandvæsnet og fik lavet en hurtig afsprærring.
Indsatsleder Kaare Andresen,. Guldborgsund Redningsberedskab skønner, at der nåede at fosse omkring 30 liter dieselolie ud. Olien blev spulet væk af brandfolkene, som hurtigt kunne forlade stedet.
- Jeg har oplevet, at folk har glemt, at pistolen sad i påfyldningshullet, men jeg har aldrig oplevet, at man har glemt det, mens der blev tanket.
Bilisten har over for Anders Myssen erkendt, at det var ”torskedumt”, det han havde gjort.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker