Efter endt grundlovsforhør har Københavns Dommervagt søndag aften besluttet af forlænge fængslingen af en chilensk mand og kvinde, som begge er sigtet for medvirken til røveri af særlig grov beskaffenhed.
- De får anholdelsen opretholdt. Det er ikke en varetægtsfængsling, men vi får lov til at beholde dem yderlige tre gange 24 timer med henblik på at lave yderligere efterforskning i relation til de to, siger efterforskningsleder Claus Vinther.
Han oplyser, at de to nægter sig skyldige.
Den 30-årige kvinde og 29-årig mand blev fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre i Københavns Dommervagt.
Ifølge anklageren blev der brugt skarpladte pistoler under røveriet til at true de to ekspedienter i forretningen. Røverne stak af med smykker, ure og kontanter for et endnu ukendt beløb, lød det i dommervagten.
Politiet har anholdt i alt otte personer i sagen. Resten af de anholdte er fire mænd i alderen 20-30 år og to chilenske kvinder, som bliver stillet for en dommer mandag. Politiet mener dog ikke, at de to kvinder var direkte med til at røve urforretningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker