En visitering efter våben førte til uro på Nørrebro i København lørdag aften. En politibetjent endte med at blive sparket i maven, da han ville visitere en ung mand, der stak af i området omkring Blågårds Plads på det Indre Nørrebro. Den forurettede betjent led ikke overlast og situationen på Nørrebro er ved at være bragt under kontrol, efter ordensmagten gik talstærkt ind i bydelen, oplyser den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Søren Viborg.
- Det foregår stille og roligt herude nu. Vi kører rundt i området og har ryddet en barrikade i Stengade og nogle brosten. Vi fortsætter med at være massivt til stede på Nørrebro, siger Søren Viborg.
De seneste dage har politiet foretaget våbenvisitationer på baggrund af de seneste dages skyderier i bydelen, som kan relateres til bandekonflikten mellem indvandrerbander og rockerne. Det var en af de rutinemæssige visitationer, der førte til urolighederne i bydelen lørdag aften. Politiet valgte i første omgang at trække sig fra området efter konfrontationen med den unge mand, der sparkede en betjent. Efter tilkaldelse af flere betjente gik politiet igen ind på Nørrebro og situationen blev meldt under kontrol igen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned