Uro ved retsmøde - 11 blev frihedsberøvet af politiet
Politiet greb ind ved Retten i Hillerød, da der blev opstod uro i forbindelse med en straffesag om farlig vold. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Gruppering råbte op i retsbygning i Hillerød i forbindelse med sag om groft overfald med økse.
For at undgå grov ballade og uro ved Retten i Hillerød besluttede politiet onsdag at frihedsberøve i alt 11 personer.
Det usædvanlige indgreb kom, fordi gruppen havde råbt op og optrådt på en måde, som skabte utryghed, oplyser Nordsjællands Politi torsdag i den offentlige døgnrapport.
Årsagen til råberiet var, at retten skulle afgøre en straffesag om farlig vold.
Tre mænd beskyldes for at have deltaget i et overfald på en mand på Hillerød Autocenter i august. Offeret blev slået flere gange i hovedet med en økse, har politiet tidligere oplyst.
I retten blev den ene, Frederik Strüwing på 25 år, idømt fængsel i to år og seks måneder. Han har modtaget dommen. Sagen mod de to andre kommer senere for retten.
Uromagere tilhører en "anden gruppering", lyder det fra politiet, men talsmanden ønsker ikke at sige, hvilke grupper der er tale om.
De 11 blev ført bort af politiet, som brugte en bestemmelse i politiloven om, at borgere kan frihedsberøves præventivt - det kan ske, hvis det skønnes nødvendigt for at hindre lovovertrædelser. Og altså uden, at nogen er konkret sigtet for kriminalitet.
Samme bestemmelse har politiet tidligere brugt mod for eksempel fodboldfans på vej til store kampe eller mod deltagere i demonstrationer, som måske kunne udvikle sig voldeligt.
Indgrebet i Retten i Hillerød skete ved 15-tiden, da de 11 ifølge døgnrapporten ikke fulgte politiets ordre om at forlade stedet.
De blev kørt til detentionen på politigården i Helsingør. Efter tre en halv til fire timer blev de sat fri, uddyber politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned