12 personer har mistet livet, og det er det hidtil laveste antal for januar måned. Det oplyser Vejdirektoratet.
Og det er til dels snevejret, der er årsag til de få trafikdrab.
- Når der er sne, så kører folk mindre og langsommere, forklarer civilingeniør Stig R. Hemdorff ved Vejdirektoratet.
Dog viser tallene, at det især var anden halvdel af januar, hvor der ingen sne var, at antallet af ulykker faldt. Det undrer Stig R. Hemdorff.
- Det er lidt svært at forklare. Det kan være, fordi der var mindre trafik, men vi har ikke tallene for det endnu.
En samlet opgørelse over både dræbte og tilskadekomne viser endda, at antallet for januar 2011 er det laveste for januar måned siden 1985.
Også målt på hele året ser tallene for trafikdrab bedre ud. Fra 2009 til 2010 faldt antallet fra 301 til 253.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned