Sagen om en litauisk mands død i sit hjem i Hvidovre ved København fredag aften er langt fra opklaret.
Ganske vist er mandens hustru, der ligeledes stammer fra Litauen, lørdag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.
Men hun er kun blevet fængslet i en uge. I drabssager det normalt, at varetægtsfængslingen løber i fire uger.
Kvinden, der 34 år, nægter sig skyldig i at have dræbt manden med knivstik. Hun afviser også politiets anden påstand om, at hun uagtsomt er skyld i hans død.
Den kortvarige fængsling kan ses som et tegn på, at der er stor usikkerhed om, hvad der faktisk er sket i familiens hjem på Lindelundsvej i Avedøre.
Hvad kvinden har sagt gennem en tolk i det langvarige grundlovsforhør lørdag, vides ikke. Dommeren lukkede dørene.
Netop med henvisning til dørlukningen ønsker anklageren, Bertil Håkonsson, ikke at give oplysninger.
Parrets barn, en dreng, var til stede i hjemmet, da faren blev ramt af kniven. Faren blev 37 år.
Kvindens forsvarer er advokat Peter la Cour.
Han siger, at kvinden nægter sig skyldig både i manddrab og i uagtsomt manddrab.
- Vi har ikke kæret fængslingen til landsretten, fordi den alene løber i syv dage, siger han.
- Vi er interesseret i, at politiet hurtigt får efterforsket sagen, siger advokaten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker