De voksne og børn, der slap uskadte fra lørdagens alvorlige busulykke i Tyskland, kommer hjem til Danmark sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.
Det oplyser pressechef i børne- og ungeforvaltningen i Københavns Kommune, Casper Dall.
Dobbeltdækkerbussen forulykkede tidligt lørdag ved Dessau 150 kilometer fra Berlin på vej mod en skiferie i Østrig. I bussen var børn, forældre og pædagoger fra den integrerede institution Kærnehuset på Amager i København.
Det er ifølge Casper Dall et fælles ønske, at de uskadte kan tage samlet til Danmark.
- Der vil være psykologer med på turen, og psykologer vil også foretage en individuel vurdering inden afrejsen for at sikre, at de kan klare rejsen, siger Casper Dall.
I løbet af formiddagen får de uskadte udleveret deres bagage.
12 personer ligger fortsat på hospitalet i Dessau, men ifølge Casper Dall håber man, at flere kan udskrives i dag.
To kvinder og en mand blev dræbt ved ulykken, og 28 blev kvæstet.
Politiet har endnu ikke frigivet identiteten på de dræbte, oplyser Udenrigsministeriet.
Medarbejdere fra den danske ambassade er fortsat i Dessau for at hjælpe. Også Kærnehuset vil igen søndag være åbent, og både personale og psykologer er til stede i institutionen, som også var åben lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet