Statsadvokaten var utilfreds med, at Retten i Kolding havde hævet beløbet til de tre unge. Derfor blev dommen anket, men landsretten har altså onsdag stadfæstet byrettens afgørelse.
- Anklagemyndigheden har fået et velfortjent nederlag, lyder det fra en af de unges advokater, Mette Grith Stage.
Hun har kritiseret myndighederne for at have udsat drengene for en urimelig behandling.
De tre, der nu er mellem 18 og 20 år, blev i 2008 anholdt og senere dømt for voldtægten af en 15-årig pige på et toilet på banegården i Fredericia. De nåede at sidde næsten 14 måneder i fængsel.
På baggrund af pigens forklaring blev to af drengene idømt to års fængsel og den tredje to år og tre måneders fængsel.
I første omgang valgte politi, anklagemyndighed og dommere at tro mere på pigen fra en såkaldt pæn akademisk familie end på de tre drenge, der har indvandrerbaggrund.
Men senere betroede pigen sig til broren til en af de dømte. Det blev videofilmet, da hun erkendte, at voldtægten var løgn. Derefter blev sagen genoptaget, og de tre blev for knap to år siden frifundet.
De tre er nu endt med at have fået henholdsvis 673.000, 547.000 og 686.000 kroner i runde tal.
Oprindeligt valgte Rigsadvokaten valgte selv at forhøje den sædvanlige erstatning på grund af sagens ganske særlige forløb.
Derefter lagde Retten i Kolding yderligere en forhøjelse oveni, hvilket anklagemyndigheden ikke ville affinde sig med.
Forløbet har været meget usædvanligt - blandt fordi det har trukket meget længe ud.
Forsinkelsen gælder også den sag, som er rejst mod pigen for falsk forklaring for retten.
Anklageskriftet blev udfærdiget i sommeren 2010, men først efter næsten to år afgøres hendes skæbne. 25. og 26. april behandles denne sag af retten.
Anklageren går efter at få hende dømt til psykiatrisk behandling.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker