Våbenfund i lejlighed

En 45-årig mand med tilknytning til den Bandidos relaterede støttegruppe MS62 i Nykøbing er varetægtsfængslet for besiddelse af to pistoler.

Offentliggjort Sidst opdateret

I forbindelse med et indbrud i en forretning i Vordingborg natten til den 8. september ledte sporene til en lejlighed i Vordingborg, fortæller Flemming Plank fra politiet i Nykøbing. Politiet afslørede tidligere på året, at den lejlighedens 45-årige beboer havde en forbindelse med MS62 gruppen i Nykøbing.

- I lejligheden blev der efterfølgende fundet to pistoler og den 45-årige blev varetægtsfængslet og kan derefter se frem til en længerevarende fængselsstraf, slutter Flemming Plank.