Væltede 82-årig og trampede på hund: Nu er der nyt fra politiet
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En 18-årig mand, der mandag eftermiddag skabte uro i Nysted, er blevet varetægtsfængslet.
En 18-årig mand skabte mandag så meget uro i Nysted, at han til sidst blev anholdt af politiet.
Som Folketidende kunne fortælle i går, tirsdag, havde manden først smadret ruder i tre sommerhuse og væltet et havebord.
Senere fik politiet en ny anmeldelse - denne gang om vold, idet den 18-årige havde slået og væltet en 82-årig mand omkuld på Skansevejen, og kort efter overfaldt han også en kvinde, der havde en lille hund med - og trampede på hunden.
Manden blev derfor anholdt, og tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på Kofoedsminde i Rødbyhavn.
Den 18-årige var i forvejen anbragt på en institution i Nysted. Han erkender sig skyldig i sigtelserne mod ham. Det oplyser politikommissær Bo von Würden fra politiet i Nykøbing.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde