Væltede træer stoppede mindst 15 tog på Sydsjælland
Foto: Anders Brohus
Anders Brohus / POLFOTO
DSB måtte indsætte togbusser mellem Næstved og Lundby. Kraftig storm er årsag til problemet.
Mandag eftermiddag blev togdriften mellem Næstved og Lundby indstillet.
Det skyldtes, at der var væltet et træ på den sydsjællandske strækning, meddeler DSB.
I alt blev passagererne på mellem 15 og 20 afgange generet, oplyser DSB mandag aften til Ritzau.
Uheldet skete ved 15-tiden. Et tog, der kørte mod syd, ramte et træ og stoppede brat. Ingen af passagererne kom noget til.
Toget blev bugseret tilbage til Næstved, så passagererne kunne komme ud - og rejse videre med en af de togbusser, som blev bestilt til at køre mellem Lundby og Næstved.
Uheldet ramte togdriften på et tidspunkt, hvor en masse pendlere skulle hjem fra arbejde.
Banedanmark stod for opgaven med at fjerne træet fra skinnerne, og ved 18-tiden blev togdriften normaliseret.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub