På forhånd havde Storebæltsbroen advaret de vindfølsomme køretøjer mod at køre ud på broen.
Men alligevel gik det galt, da en turistbus tirsdag eftermiddag var på vej fra Jylland mod Sjælland.
Bussens anhænger væltede på broen, og derfor blev det nødvendigt at stoppe for al biltrafik mod Sjælland, mens redningsmandskabet fik trukket anhængeren ud i nødsporet.
På Storebæltsbroen forventer man, at trafikken relativt hurtigt kan genoptages. Men broen risikerer at blive lukket i begge spor, hvis vinden bliver kraftig nok.
Bilister, der skal over Øresundsbroen til Sverige, risikerer ligeledes at blive berørt af vejret. Vindfølsomme køretøjer frarådes helt at passere broen tirsdag eftermiddag, og bliver vindhastigheden over 25 m/s, lukker broen helt for trafik
Og det kan ske i løbet af tirsdag aften og nat. DMI forventer således, at stormen - dog primært ved vestkysten - kan nå de 25 sekundmeter og måske endda bevæge sig op til orkanstyrke.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned