Væltet kassevogn spærrer Storebæltsbroen mod Fyn
Storebæltsbroen er spærret, da en kassevogn er væltet. Arkivfoto
LARS LAURSEN
En kassevogn er væltet på Storebæltsbroen og spærrer for al vestgående trafik mod Fyn.
Et uheld har sat en foreløbig prop i juletrafikken på Storebæltsbroen i vestlig retning.
Ifølge P4 Trafik København og Sjælland er en kassevogn væltet på broen, og Storebæltsforbindelsen oplyser, at der er er lukket for al biltrafik på grund af uheld.
P4 fortæller, at vejhjælpen er til stede ved den væltede kassevogn, men det vides ikke, hvornår der kan åbnes for trafik igen.
Fredag er en af årets store julerejsedage. Ifølge en prognose fra Sund & Bælt vil trafikken i vestgående retning op mod jul være kraftigst 22. og 23. december i tidsrummet fra klokken 10 til klokken 15.
I alt forventes 40.000 biler at krydse broen i løbet af fredag.
På grund af stormen Pia måtte Storebæltsbroen lukkes helt for trafik i periode fra klokken cirka 20 torsdag aften til fredag klokken 03.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker