Væltet lastbil spærrer fynsk motorvej i begge retninger
Den fynske motorvej E20 er spærret i begge retninger mellem afkørsel 56 og 57, efter at en lastbil er væltet. Foto: Scanpix/Presse-fotos.dk
Scanpix/Presse-fotos.dk
Den fynske motorvej E20 er spærret i begge retninger mellem afkørsel 56 og 57, efter at en lastbil er væltet.
Rejsetiden på den fynske motorvej E20 vil være længere tirsdag.
En lastbil med anhænger er væltet på grund af dæksprængning og spærrer således motorvejen.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Lidt før klokken 16 oplyser politiet, at alle spor i begge retninger er genåbnet.
I første omgang var motorvejen spærret i østlig retning, mens der var et enkelt spor farbart i vestlig retning. Alle spor i begge retninger blev dog efterfølgende spærret i forbindelse med oprydningsarbejdet.
Det drejer sig om strækningen mellem afkørsel 56 Ejby og 57 Nørre Aaby.
Lastbilchaufføren havde ikke sele på, da ulykken skete, og blev derfor kastet rundt i førerhuset, da lastbilen væltede.
Han er dog sluppet uden alvorlige skader.
En personbil blev også ramt i forbindelse med ulykken. Føreren af bilen - en yngre kvinde - har ifølge vagtchefen ved Fyns Politi fået mindre knubs og er blevet kørt på skadestuen for at blive tjekket.
Klokken 13.30 skrev Fyns Politi på Twitter, at det vestgående spor forventedes åbnet inden for to timer.
Efter første ulykke skete der et følgeuheld i vestgående retning mellem afkørsel 55 Aarup og 56 Ejby.
- Der er helt afspærret, så forvent kødannelser og forlænget rejsetid til sidst på eftermiddagen. Benyt rute 161, skrev Vejdirektoratet på Twitter.
Fire biler var impliceret i følgeulykken, der skete i den kø, der opstod i forbindelse med det første uheld. Fem er kvæstede, heraf tre alvorligt.
Det oplyste Fyns Politi på Twitter.
Ifølge DR P4 Trafik er der i vestgående retning kø fra afkørsel 54 Vissenbjerg. Mod øst er der kødannelser fra afkørsel 58A Middelfart Ø.
Der er også kø i begge retninger på rute 161, som Vejdirektoratet tidligere har anbefalet at benytte.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde