Væltet lastspil spærrede motorvej på Lolland
En væltet tysk lastbil spærrede torsdag morgen motorvej på Lolland. Ingen er kommet til skade ved uheldet.
Sydmotorvejen mellem frakørslerne ved Maribo og Holeby var torsdag morgen og formiddag spærret i flere timer efter et trafikuheld.
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller vagtchef Anders Mikkelsen, at spærringen skyldtes en lastbil, som væltede.
- Det drejer sig om en tysk lastbil, der på vej mod syd vælter i forbindelse med, at han ved noget vejarbejde skal ledes fra det ene spor og over i det andet, fortæller Anders Mikkelsen til Ritzau.
Uheldet skete kort efter klokken seks, og først omkring klokken 10.30 kunne Vejdirektoratet melde vejen genåbnet.
- Han er formentlig kommet til at dreje for skarpt og er væltet, så han spærrer vejen i begge retninger. Men heldigvis er der ikke nogen, der er kommet til skade, fortæller vagtchefen.
Ifølge vagtchefen blev trafikken ledt uden om uheldet, men nogle biler er blevet fanget.
- Der holder nogle lastbiler, som ikke kan komme uden om, fordi de så ville skulle køre helt ud i rabatten, og det er selvfølgelig irriterende for dem, sagde Anders Mikkelsen efter uheldet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde