Væltet lastvogn og uheld gav bilkøer i Nordjylland
Trafikken på motorvejen syd for Aalborg var torsdag lammet af flere uheld, der skabte lange bilkøer det meste af eftermiddagen.
Ved middagstid blev motorvejen spærret i nordgående retning syd for Aalborg, fordi en lastvogn væltede, oplyser politiet.
De mange trafikanter måtte i flere timer ledes ad en afkørsel til Svenstrup.
Lastvognen drønede kort før klokken halv et op i en skiltevogn og brød i brand, og det var årsag til den store prop i trafikken.
Branden blev dog hurtigt slukket.
Chaufføren fra lastbilen kom lettere til skade og måtte til behandling på sygehuset.
Når han bliver udskrevet, vil politiet afhøre ham om årsagen til, at han overså skiltevognen, siger vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi.
Omkring klokken 15 skete et nyt uheld kun 10 kilometer sydligere.
- Formentlig på grund af kødannelserne skete der et mindre harmonikasammenstød, siger Mogens Hougesen.
Dette uheld forsinkede oprydningsarbejdet, men sidst på eftermiddagen var motorvejen igen farbar og uden bilkøer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde