Væltet stillads fører til trafikkaos i København
Frederiksholms Kanal og Stormgade i København er torsdag eftermiddag spærret, efter at et stillads ved Nationalmuseet væltede i den kraftige blæst. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Et stillads ved Nationalmuseet er væltet, og to gader er afspærret. Ingen personer er kommet noget til.
Et væltet stillads ved Nationalmuseet har torsdag eftermiddag ført til kaos i den københavnske myldretidstrafik.
Stilladset er væltet ned over fire-fem biler, der holdt parkeret foran museet.
- Men ingen personer er kommet noget til, og det er trods alt det vigtigste, siger vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi.
Da Nationalmuseets vagter opdagede, at stilladset var ved at vælte, afspærrede de området, indtil politiet nåede frem.
Både Stormgade og Frederiksholms Kanal er afspærret, indtil der er ryddet op.
- Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage, men det kan godt tage timer, siger Henrik Brix midt på eftermiddagen.
På Twitter opfordrer Københavns Politi i øvrigt til, at man lukker døre og vinduer og sikrer løse genstande, "for blæsten raser stadig i området".
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker