Væltet træ plager togdriften i Østjylland
DSB kører med busser mellem Hedensted og Vejle. Men togtrafikken i hele landet er påvirket.
Der kører ikke tog mellem Vejle og Hedensted. I stedet kører der busser på ruten. Det oplyser DSB i et opslag på det sociale medie X mandag ved 15.30-tiden.
Her står også, at Banedanmark arbejder på at løse problemet.
Togtrafikken mellem København og Aarhus har hele mandag være påvirket på grund af en nedrevet køreledning.
Et træ væltede ned over køreledningen, og det har betydet, at der ikke kan køre tog mellem Vejle og Hedensted.
Tidligst klokken 15 forventede DSB at kunne køre på skinnerne igen, fremgik det af en meddelelse på selskabets hjemmeside mandag formiddag.
Men nu lyder den foreløbige prognose, at togene tidligst vil køre igen mandag klokken 18. Det skriver DSB på sin hjemmeside.
Det er Banedanmark, som står for arbejdet med at reparere køreledningen.
Situationen med det væltede træ blev kendt tidligt mandag morgen, og virkningen kan mærkes på tværs af landet.
Således er LynPlus-togene aflyst mellem Aarhus og København, ligesom IC-togene mellem Aarhus og Kolding er aflyst.
I øvrigt er regionaltogene helt aflyst mellem Fredericia og Aarhus.
/ritzau/
Opdatering kl. 15:32: Der kører fortsat ikke tog ml. Vejle og Hedensted. I stedet kører der Togbus.
— DSB (@omDSB) April 8, 2024
Banedanmark arbejder på at løse problemet. https://t.co/vw1quMJ5OR
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned