Det var et usædvanligt syn, der mødte bilister ved Den Fynske Motorvej på afkørsel Vissenbjerg Vest lørdag eftermiddag.
Her stod en mand, bagbundet, med tape for munden og bind for øjnene, oplyser Fyns Politi.
Politiet blev alarmeret og kunne konstatere, at manden var chauffør på en værditransport, og at han formentlig har været udsat for røveri. Manden er bragt til undersøgelse på Odense Universitets Hospital.
Den foreløbige undersøgelse har vist, at værditransporten var blevet overfaldet ved Fakta i Vissenbjerg. Chaufføren blev her slået i ansigtet, og mistede bevidstheden. Værditransporten og chaufføren er efterfølgende kørt til motorvejsafkørslen 54, vestgående spor, og efterladt her.
Politiet er interesseret i henvendelser fra vidner, som har bemærket værditransporten, en hvid Mercedes Sprinter enten ved Fakta på gerningstidspunktet, eller ved motorvejen afkørsel 54 ved Vissenbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde