Værested i Aarhus udsat for bombetrussel
Et værested for stofmisbrugere i Jægergårdsgade i Aarhus blev tirsdag morgen udsat for en bombetrussel. En person blev anholdt på stedet, oplyser Østjyllands Politi.
- Bombetruslen blev kort efter klokken ni indtelefoneret til personalet på værestedet, der slog alarm til politiet, oplyser vicepolitikommissær Thomas Hinge.
Efter bombetruslen måtte personale og brugere evakueres, mens stedet blev gennemsøgt af bombehunde. Der blev imidlertid ikke fundet noget bombelignende på stedet.
Ved ankomsten anholdt politiet en 48-årig mand, som nu er sigtet for at stå bag truslen.
Han blev dog løsladt tirsdag eftermiddag, men kan altså se frem til et juridisk efterspil, oplyser politiet.
Over middag var situationen på værestedet normaliseret, så stedet kunne tages i brug igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker