Politiet mener at have fanget den såkaldte værktøjsrøver fra Brovst, som står bag flere røverier den seneste uge.
En 19-årig mand blev fredag aften tilbageholdt i Brugsen i Skovsgård ved Brovst, hvor ekspedienten havde fattet mistanke til ham. Da han blev konfronteret, trak manden en maske over hovedet og forsøgte at slippe fri ved at true med en spidstang.
Men han blev spærret vejen ud og kort efter anholdt af en tilkaldt politipatrulje.
I løbet af ugen er Fakta i Brovst og Q8-tanken i Fjerritslev blevet hjemsøgt af en røver, der i begge tilfælde truede med en svensknøgle.
- Vi har en stærk formodning om, at vi nu har fået fat i denne værktøjsrøver, siger vagtchef Poul Badsberg i Nordjyllands Politi.
Den 19-årige ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker