Værtshus-røvere er stadig på fri fod

Trods en ihærdig indsats fra lokalpolitiet i går er det endnu ikke lykkedes at opklare det røveri, der blev begået med et oversavet jagtgevær mod Landsmandshotellet i Vestergade i Rødby.

De meget sparsomme oplysninger fra politiets side i går kan i dag supplere en smule.

Da røveriet skete tirsdag aften omkring klokken 22 var restauratøren og en kvindelig ansat til stede. De blev beordret ned på gulvet, mens røverne tog et mindre beløb fra kasseapparatet og fra restauratørens pung.

Politiet har ransaget en adresse i Rødby for at finde oplysninger om gerningsmændene, men det bragte ikke opklaringen nærmere. Til gengæld sigtede man en 24-åruig mand fra Rødby for besiddelse af 14 gram amfetamin på sin bopæl.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at opklare røveriet mod Landmandshotellet i Rødby tirsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret