VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE
Politiet fik et tip om udskænkning af alkohol til mindreårige på et lokalt værtshus. Det viste sig at holde stik.
Adskillige gæster fik sent fredag aften pludselig meget travlt med at forlade et værtshus i Maribo, da nogle civilklædte politibetjente på stedet gav sig til kende.
Forinden havde politiet fået et tip om, at der blev udskænket alkohol til mindreårige på det pågældende værtshus, og ved 22.25-tiden besluttede ordensmagten at undersøge sagen med egne øjne. Nogle civilklædte betjente observerede i en halv times tid, hvad der foregik på værtshuset, og i den periode var der ifølge politiets døgnrapport flere unge, som købte alkohol i baren.
Så var det, at betjentene gav sig til kende, og det fik altså flere af gæsterne til at forlade stedet hurtigt. Det lykkedes dog for politiet at identificere to 16-årige og seks 17-årige, hvorefter bevillingsindehaveren blev sigtet for ulovlig udskænkning, fremgår det af døgnrapporten. Det fremgår ikke, hvilket værtshus, der er tale om.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker