Værtshuse frifindes for at diskriminere
To kendte værtshuse i det indre København er fredag blevet frifundet for at diskriminere unge med mørk hud.
Også en dørmand, der var tiltalt, undgår at blive straffet.
Københavns Politi besluttede at rejse sagen på baggrund af et tv-indslag, som dokumenterede, at unge blev forskelsbehandlet i nattelivet.
I TV 2-programmet "Basta" blev det med skjult kamera vist, hvordan unge med mørk hud blev afvist, mens lyshudede derimod var velkomne.
Handlingerne fandt sted helt tilbage i 2010, men først nu er afgørelsen truffet af Københavns Byret.
Rosie McGee og Australian Bar er begge blevet frifundet for anklagen om at have handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling.
Anklageren fra Station City i Københavns Politi havde krævet bødestraf på 10.000 kroner.
Desuden er en dørmand, der stod til en bøde på 1000 kroner, gået fri.
En tredje sag mod Café Vestergade 10 Aps, som ejer Krasnapolsky, er udskudt til senere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned