Værtshusgæst angreb anden mand med knust flaske
Politiet har anholdt en 34-årig mand, der sigtes for et groft overfald på værtshuset Tinsoldaten i Odense.
Retten i Odense har mandag eftermiddag besluttet at varetægtsfængsle en 34-årig mand i foreløbigt fire uger.
Han sigtes for at stå bag et groft overfald på værtshuset Tinsoldaten søndag morgen. Ifølge politiet angreb han en anden mand med en flaske.
- Den forurettede har blandt andet fået en dyb flænge i nakken.
- Der er noget overvågningsmateriale, som viser, hvordan den sigtede overfalder den anden med en flaske. Den knuses, men han fortsætter med at slå, siger anklager Camilla Slowik fra Fyns Politi.
Hun kender endnu ikke baggrunden for overfaldet, ligesom det heller ikke er klart, hvordan den forurettede har det.
- Men han er uden for livsfare, fastslår anklageren.
Overfaldet skete omkring klokken otte søndag morgen. Om aftenen blev den 34-årige anholdt.
I retten erkendte han sig delvist skyldig.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet