Vågnede ved indbrud

Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet

Hørte støj i huset, og så tændt lys i entreen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde vågnede ved halvtretiden natten til tirsdag i soveværelset på førstesalen i hjemmet på Thorsensvej i Nykøbing.

Kvinden kunne høre støj fra underetagen og kunne se lys fra entreen. Ifølge lokalpolitiet stod kvinden op og gik nedenunder, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at vedkommende, som var i huset, stak af. Kvinden nåede ikke at se gerningsmanden.

Lokalpolitiet oplyser, at det kan være en hoveddør, som ikke var aflåst, som gjorde det nemt for indbrudstyven at komme ind i huset.

Ved indbruddet er der stjålet to pas.